Ældre jernalder 500 f.v.t. - 400 e.v.t.
Ældre jernalder inddeles i 3 perioder.
1.. Førromersk jernalder (ca. 500–1 f.v.t.)
I førromersk jernalder fortsatte udviklingen fra sen bronzealder med små landbrugssamfund domineret af slægt og lokal høvdingemagt. Huse var simple langhuse, og jernproduktion fra myremalm begyndte. Begravelser foregik primært som brandgrave, hvor de døde blev kremeret og lagt i urner eller gruber. Gravgaver var få, ofte blot et kar eller simple smykker. Moseofringer af dyr og enkelte mennesker (fx Grauballemanden) viser fortsat natur- og frugtbarhedskult. Kultsteder lå ofte nær vådområder.
2. Romersk jernalder (ca. 1–375 e.v.t.)
Denne periode var præget af kontakt med Romerriget via handel og krigsudveksling. Importerede luksusvarer som glasbægre, sølvgenstande og våben ses især i stormandsgrave. Begravelsesskikkene varierer mellem brand- og jordfæstegrave. I rige grave som fra Himlingøje-kulturen (Sjælland) findes våben, romerske bronzeartikler og guldsmykker. Kropsgrave lå ofte i kiste eller kammer, undertiden med hesteoffer. Offerfund i moser, som Illerup Ådal og Thorsbjerg Mose, tyder på rituelle krigsrelaterede ceremonier. Slægtskult og symboler for magt bliver tydeligere.
3. Germansk jernalder (ca. 375–400 e.v.t.)
Overgangen til germansk jernalder markerer et mere militariseret og hierarkisk samfund i forbindelse med folkevandringer. Landsbyerne organiseres oftere omkring stormandsgårde. Jordfæstegrave med markante gravgaverbliver mere almindelige, især våben-, smykke- og ryttergrave. Gravhøje genoptages i mindre skala. Oftest blev den døde lagt i ligkiste af træ eller skrabegrav. Brugen af symboler knyttet til germansk religion, fx solsymboler og spiraltegn, ses på smykker. Moseofringer fortsætter, og menneskeofringer forekommer sandsynligvis ved overgangsritualer. Perioden leder direkte over i yngre jernalder og senere vikingetid.