Bronzealder 1700 - 500 f.v.t.
Bronzealderen markerer en periode med øget social hierarki, langdistancehandel og mere omfattende religiøse ritualer. Brugen af bronze (en legering af kobber og tin, importeret via handel) var et tegn på status og magt. Samfundet var organiseret omkring stormandsfamilier, som havde kontrol over handel og ritualer.
Begravelsesskikkene ændrede sig markant i forhold til stenalderen. I ældre bronzealder (ca. 1.700–1.100 f.Kr.) blev de døde normalt begravet i gravhøje, ofte i egetræskister, hvor kroppen var lagt i naturlig størrelse og udstyret med smykker, våben og dragt – kendt fra fx Egtvedpigen og Muldbjergmanden. I yngre bronzealder (ca. 1.100–500 f.Kr.) blev brænding af de døde mere almindelig, og asken nedlagt i urner i mindre gravfelter.
Ritualer og naturdyrkelse spillede en stor rolle. Solvognen fra Trundholm og helleristninger vidner om solkultens betydning. Offerfund i moser, fx våben, smykker og dyr, viser troen på en forbindelse mellem mennesker, guder og naturens kræfter. Rituelle processioner og måske musik kan have været en del af ceremonierne.