Yngre jernalder 400 - 800 e.v.t.
Yngre jernalder falder sammen med folkevandringstid og overgang mod vikingetid. Handel og kontakt med germanske og frankiske områder øgedes, og militære samfund opstod. Landsbyerne voksede, og langhuse blev udviklet til komplekse gårdanlæg. Hierarkiet var stærkt, og stormændene fik større magt.
Begravelser udviklede sig mod mere individuelle markeringer. I den tidlige del fortsatte brandgrave, men i 500–700 e.v.t. blev jordfæstegrave med gravgaver almindelige. Mange døde blev begravet i tøj, ofte med smykker (fx fibler), våben eller redskaber. I visse tilfælde blev de begravet under små høje. Krigergrave og ryttergrave viser militær status. Gravfelter som Lindholm Høje vidner om systematiske gravpladser. Mod slutningen af perioden ses tegn på overgang til vikingetidens gravskikke, og enkelte steder findes symboler på førkristne kulthuse. Moseofringer med våben og dyr fortsatte som led i religiøse ritualer.